Exodraft Brændeovnsfilter


Elektrostatisk Partikelfilter er en videreudvikling af røgsugeren, der er en populær tilføjelse i mange hjem med brændeovn for, at fjerne de sundhedsskadelige partikler fra stuen under optænding. Det elektrostatiske partikelfilter, som også går under navnet Brændeovnsfilter, renser ikke kun luften i stuen, men også de røggasser der er på vej op fra skorstenen, hvor det effektive filter neutraliserer 95% af de fine og ultrafine partikler og 70% af partikelmassen, til gavn for klimaet, vores sundhed og derfor også fremtiden for vores kommende generationer. 


Exodraft Brændeovnsfilter er med indbygget røgsuger

Brændeovnsfilteret har også integreret røgsuger, der består af komponenterne fra en Draftbooster røgsuger, hvilket giver mindre røg i stuen når lågen står åben for genoptænding af den i forvejen varme brændeovn. Du renser derfor både indeklimaet og skåner samtidig vores fælles klima mod de små farlige partikler der findes i røgen. 

Exodraft har over 60 års erfaring med udvikling og produktion af røgsugere og vi skal helt tilbage til 1957 hvor grundlæggeren Kai Hermansen fik en idé, der skulle vise sig at blive startskuddet til noget unikt og banebrydende. Exodraft har siden solgt over 500.000 røgsugere til danske og udenlandske husstande, hvilket har givet et renere og sundere indeklima for millioner af mennesker, efter de har investeret i en røgsuger. Nu er det endelig muligt ikke kun at rense indeklimaet men også vores fælles udeklima, hvor skorstensrøgen uundgåeligt ender. Exodraft har brugt mange år på at udvikle et brændeovnsfilter, der har til hensigt at rense røgen fra brændeovnen, der indeholder fine og ultrafine partikler hvilket er sundhedsskadeligt og kan udvikle sig til alvorlige sygdomme. Nu er det endelig muligt for den almindelige boligejer, at få installeret det nye elektrostatiske partikelfilter i sin skorsten og derfor også være med til at investere i en renere fremtid, til gavn for os alle.

Hvad er partikler egentlig?

Partikler er bitte små stoffer i luften, der for det meste ikke ses og jo mindre de er, des farligere er de desværre også. De små fine og ultrafine partikler er skadelige og kan sætte sig i lungerne eller i blodet. I vores hverdag bliver vi konstant udsat for forskellige typer partikler, f.eks. i form af støv, røg eller gasser, der kan være årsag til sygdomme som astma, KOL og andre alvorlige sygdomme. Derfor er det ideelt for vores helbred og fælles fremtid, at begrænse udledningen af de sundhedsskadelige partiker, der hvor vi kan. 

I videoen herunder kan du se hvordan partikelfilteret fungerer, når filteret går igang med renseprocessen. 

 

95% reduktion af de fine og ultrafine partikler samt 70% reduktion af partikelmasse

Exodrafts brændeovnsfilter har en reduktion på 95% i antallet af de fine og de ultrafine partikler,  samt en reduktion på 70% af selve partikelmassen. Hvor traditionelle røgsugere hovedsagligt renser indeklimaet for skadelige partikler, vil Exodrafts nyeste brændeovnsfilter have fokus på den opad stigende røg fra brændeovnen, hvor den neutraliserer de sundhedsskadelige partikler derfra. Samtidig vil røgsugerfunktionen være en hjælp til indeklimaet når der genfyres. 
Brændeovnsfilteret er ike kun værd at overveje hvis du har en ældre brændeovn, men er også velegnet til nyere brændeovne, der ganske vist udleder færre partikler sammenlignet med ældre brændeovne, men også har en højere udledning af de ultrafine partikler, der er med til at udgøre en risiko for sygdomme. Det elektrostatiske partikelfilter fra Exodraft er netop designet til at filtrere og neutralisere disse ultrafine partikler, der udledes af røgen fra brændeovnen. Disse ultrafine partikler er blandt de farligste og er mindre end 0,1 µm. Det svarer til at det er 1000 gange mindre end et menneskehår og derfor er umuligt at se med det blotte øje, hvilket også betyder at de er for små til at blive indfanget i vores svælg. De kan derfor fortsætte videre ned i lungerne og i ind i blodbanerne, hvor de i værste fald kan forårsage kroniske sygdomme. Med et brændeovnsfilter installeret i skorstenen, kan du derfor fremadrettet fyre op med god samvittighed, velvidende om at du har gjort dit til at bremse udledningen af de farlige partikler. 

Minimal vedligeholdelse med det selvrensende filter

Brændeovnsfilteret har minimal vedligeholdelse og kan tilses ned til mindst én gang årligt, der samtidig kan kombineres med et besøg fra skorstensfejeren. Partikelfilteret skal installeres på toppen af skorstenen af en autoriseret installatør, og vil derefter starte op automatisk så snart der er tilsluttet strøm og når temperaturen øges af varmen fra brændeovnen. Filteret har en automatisk rensefunktion hvor partiklerne samles inde i filteret ved hjælp af en elektrostatisk ladning, hvilket får dem til at klæbe sig til opsamlingsgitteret. Her vil filterets selvrensende funktion sørge for at afbrænde størstedelen af partiklerne, hvorefter de resterende frigives til afbrænding i brændeovnen. Det betyder også at du ikke skal bekymre dig om hyppige ture på taget for at rense filteret. Ligeledes skal du hellere ikke tænke på at tænde eller slukke efter behov, da partikelfilteret går i standby-tilstand når brændeovnen ikke er i brug. I standby tilstand har partikelfilteret kun et forbrug på 2W. 

Du kan læse meget mere om det elektrostatiske partikelfilter lige her, hvor du også kan vælge imellem filteret i sort eller i rustfrit stål. Vil du gerne vide mere eller vil du gerne have et tilbud, kan du kontakte os her.