Hvordan fungerer en gaspejs?
Gaspejse benytter gas - enten natur eller flaskegas - til forbrændingen. I enkelte danske byer – København og Aalborg – findes der desuden bygas, som nogle modeller af gaspejsene kan tilkobles. Gaspejse fungerer med en forbrænding i et lukket kredsløb og dette har flere fordele, som du kan læse mere om herunder. De flotte gaspejse har en optimal brugervenlighed, da der ikke skal gøres rent efter forbrændingen, som vi kender det fra almindelige brændeovne, og fordi flammernes niveau og ildens udtyk kan styres via fjernbetjening.
Gaspejse skal monteres, tilkobles og testes af en certificeret vvs-installatør. Dette kan du læse mere om under installation af din gaspejs. Inden du køber en gaspejse skal du vide hvilken type gas, der kan bruges i din bolig, da modellerne varierer afhængigt af gastypen.
Gaspejse har et lukket kredsløb - perfekt til moderne byggeri
De lukkede gaspejse har deres eget kredsløb med ilttilførsel og aftræk og fungerer derfor særligt godt i moderne boliger, hvor indeklimaet i høj grad er automatisk styret. Aftrækket består af et dobbelt rør, der bruges både til at tilføre den nødvendige ilt til forbrændingen og til samtidigt at trække afgasserne fra forbrændingen ud gennem aftrækket. På den måde skabes et isoleret og balanceret kredsløb, som sikrer at gaspejsen altid brænder optimalt. Udover varmen fra pejsen, har den lukkede gaspejs ingen indflydelse på indeklimaet og omvendt, og på den måde undgås det, at det automatiske indeklima forstyrrer gaspejsens optimale forbrænding. Vil du se læse mere om aftræk og se udvalget, kan du finde aftræk til gaspejse her.
Ekstra mange indretningsmuligheder
Gaspejse har ikke behov for traditionel skorsten, men bruger i stedet aftræk, som kan gå både vandret og lodret fra pejsen og ud gennem husets væg/facade eller op gennem taget. Dette giver spændende muligheder i indretningen af boligen, da gaspejse kan placeres mere frit i indretningen. Regler for aftrækkets placering, montering og vinkler sættes af det nationale gasreglement, som kan findes hos Sikkerhedsstyrelsen.
Styring af din gaspejs:
Gaspejse fra DRU, RAIS og Planika har mulighed for tilkobling til app, der kan downloades til smartphones. Dette gør det muligt at styre flammeniveauet på pejsen, holde øje med forbrug og se gas-mængden på et smart dashboard i appen. Udover app-styring kommer alle gaspejsene med en fjernbetjening, der gør det nemt og enkelt at styre gaspejsen. Da pejsen er hurtig at starte op, er der ingen ventetid, når der tændes – flammerne skaber hygge med det samme.
Vil du vide mere om installation, kan du læse mere her: installation af din gaspejs
Hvorfor vælger man gaspejse?
Gaspejse er brugervenlighed på højt niveau! Udover den minimale rengøring, kan gaspejsenes flammeniveau og udtryk styres nemt og hurtigt via fjernbetjening eller app, når man tilkøber WiFi-modul. Der er ingen ventetid på opstart af pejsen - man trykker blot på knappen hvorefter hyggen og varmen hurtigt spredes fra flammernes skær. Gaspejse fra nogle af vores mærker kommer med flere imponerende egenskaber bl.a. glødeeffekt med LED, gnister og forskellige valg af flammeeffekter. Der skabes på den måde et hyggeligt og autentisk båludtryk på enkel og brugervenlig vis - helt uden rengøring, tømning af askeskuffe og brændepåfyldning. Gaspejse fungerer særligt godt i moderne byggerier, og fordi de fås med forskellige designs og interiør, kan man finde modeller, som passer præcis til den indretning, man har i boligen. Hvor DRU gaspejse og Planika gaspejse har mange forskellige indbygningsmodeller, har RAIS gaspejse flotte og moderne fritstående modeller - du kan derfor altid finde en model, som passer til din bolig.
Fordelene - kort og godt
- God til moderne boliger og byggeri
- Er nem at vedligeholde og rengøre
- Bruger ikke almindelig skorsten
- Kan nemt tilpasses indretningen i boligen
- Kommer i flotte, eksklusive designs
- Kan styres enkelt og nemt via app og fjernbetjening
- Kan fås med forskellige typer ”brænde” – keramisk træ og sten
- Har sit eget kredsløb med ilt-tilførsel og aftræk