Klara Easy Brændekomfur
Thermorossi Klara Easy Brændekomfur
Med et brændekomfur kan du tilberede mad helt uden strøm - og opvarmer samtidig boligen med varmen fra brændeovnen. Et brændekomfur er et oplagt valg til sommerhuset, tiny-house koncepter og off-the-grid byggeri, hvor der er fokus på minimal energiforbrug. Et brændekomfur gør det muligt at skabe CO2-neutral madlavning og kan med fordel bruges i huse, hvor solceller er den bærende energikilde.
Klara Easy Brændekomfur er produceret af Italienske Thermorossi, som i mere end 40 år har produceret nogle af markedets bedste brændekomfurer, brændeovne samt pilleovne. Alle produkter bliver testet på fabrikken i Italien, inden de sendes ud. Det er med til at sikre en høj kvalitet og en sikkerhed for dig om, at produktet du modtager, er i god stand. Derfor yder Thermorossi også hele 10 års suppleringsgaranti på alle reservedele.
Klare Easy brændekomfuret er fremstillet i stål og støbejern med et forbrændingskammer i støbejern, rustfri stålvarmeveksler samt en emaljeret støbejernslåge med 750 grader resistent keramikglas. Selve kabinettet er udført i støbejern, mens siderne er malet stål.
Der er mulighed for primær-, sekundær- og tetiær lufttilførsel i brændkammeret, så du kan justere temperaturen fra brændeovnen. Under brændkammeret er der rysterist og askebakke, så du nemt kan fjerne asken og holde brændkammeret rent.
Der er to kogeplader øverst på Klara Easy brændekomfuret, som er i glat støbejern, mens toprammen er i emaljeret støbejern. Selve ovnen har en kapacitet på 43 liter og er panoramisk emaljeret for en lettere rengøring. Der er et smart termometer på ovnlågen, så du let kan holde øje med temperaturen. Brændekomfuret indeholder desuden et opbevaringsmagasin til udstyr nederst. Til Klara Easy brændekomfuret medfølger der en bradepande. Du kan også vælge at tilkøbe en ekstra bradepande længere oppe.
På videoen ovenfor, kan du se en præsentation af Thermorossis brændekomfurer. I videoen er det modellerne Margot og Margherita, der vises, som begge har en smart opdeling af ovnrummene med lavasten i hvert rum - ideelt til pizza og brød i det øverste rum. Du kan se hele udvalget af brændekomfurer online her.
Dette fine brændeovnskomfur fra Thermorossi er enkelt og smukt i sit design, hvilket gør, at det vil tage sig godt ud i mange typer af indretninger. Fordi brændekomfuret er hævet på de emaljerede støbejernsfødder, er det nemt at gøre rent under og omkring komfuret.
Vedligeholdelse af Thermorossi Klara Easy Brændekomfur
Brændekomfurets topplade, herunder kogepladen, er lavet af ubehandlet børstet stål. Den vil gradvist udvikle en naturlig patina over tid, på samme måde som andre ubehandlede ståloverflader.
For at holde top- og kogepladen i flot stand, anbefales det at tørre den dagligt af med en blød klud eller en svamp, gerne med skurecreme. Dette bidrager til at holde genstridigt snavs væk og efterlader dit brændekomfur flot og klar til brug hver eneste dag. Brug ikke metalredskaber til rengøring, da dette kan medføre ridser på overfladen.
Ved brug af ny eller eksisterende Ø150 mm skorsten, skal du huske at tilkøbe kobling og pakningssnor, som du finder længere oppe.
Bemærk: Sidegreb er tilkøb
Bemærk: Manualen er på engelsk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os her.
Teknisk data | |
Driftsområde (kW): | Op til 10 |
Opvarmer op til. | 90-120 m2 |
Røgafgang, diameter (mm): | 130 |
Virkningsgrad (%): | 84,8 |
Højde (cm): | 86,3 |
Bredde (cm): | 103,5 |
Dybde (cm): | 68 |
Vægt (kg): | 203 |
Ovnrummets mål H-B-D (cm): | 30,7x32,3x43,3 |
Brændkammerets mål H-B-D (cm): | 29,6x30,5x45,3 |
Afstand til brændbart [bag]: | 300 mm |
Materialer: | Stål, støbejern, emaljeret støbejern, keramisk glas |
Medfølgende tilbehør: | 1 stk. bradepande |
Download: | Manual |
Display Only | Nej |
---|
Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.