10 gode råd - sådan fyrer du rigtigt i brændeovn og pejs
De fleste kan vist nikke genkendende til, hvordan en hyggelig atmosfære breder sig, når der tændes op i brændeovnen. Ilden knitrer, og varmen breder sig og lægger sig som en dyne i rummet. Men brændeovne er mere end bare en hyggelig varmekilde.
I mange år har de i medierne været genstand for stor kritik, fordi de er årsag til partikelforurening, som både skader miljøet og sundheden. Men årsagen til den store forurening fra brændeovne skal som oftest ikke findes i brændeovnenes kvalitet. I stedet skyldes det, at de fleste brændeovnsbrugere fyrer forkert. Det vurderer Lasse Rosendahl, som har forsket i miljøvenlig brændeovnsfyring »Hovedårsagen til at der udledes partikelforurening er, at folk fyrer forkert.«
Miljøstyrelsens 10 råd til at fyre fornuftigt
1. Godt brænde
Brug ikke affaldstræ med imprægnering eller rester af maling i brændeovnen. Undgå gamle reklamer eller skrald.
2. Tørt brænde
Vådt træ brænder dårligere og frigiver flere kemiske stoffer. Hvis brændet ikke er ovntørret, skal det lagres, indtil det er tørt.
3. Mindre brændestykker
Ved optænding skal du bruge tynde pinde. Når ilden brænder, kan man bruge de større kævler, men undgå at putte for mange stykker ad gangen i ovnen.
4. Kvalitetsovn, f.eks. med svanemærke
Skifter du din gamle brændeovn ud med en ny model, kan du forvente en bedre varmeydelse takket være fremskridt i teknologi og design. Man kan i dag få svanemærkede brændeovne, som garanterer for kvalitet og sikkerhed,
5. Høj temperatur i brændeovnen
For lav temperatur giver en dårlig forbrænding. Jo hurtigere du får temperaturen op, des hurtigere får du en ren forbrænding og et minimum af sundhedsskadelige partikler ud med røgen.
6. Ilt i de rette mængder
For lidt luft giver en dårlig forbrænding og mange skadelige partikler i røgen. Skru op for luften, når du tænder op, og skru først ned, når flammerne bliver blålige.
7. Ren ovn
Glemmer du at tømme askeskuffen og feje aske ud af brændkammeret, forhindrer du lufttilførslen.
8. Høj skorsten
Hvis skorstenen er for lav, suger den mindre luft, og der kommer ikke nok ilt til brændet. Der kan også være såkaldt dårligt skorstenstræk af andre grunde, for eksempel hvis der sidder meget sod på indersiden af skorstenen. Har du svært ved at tænde op, så spørg din skorstensfejer til råds eller se udvalget af røgsugere, som kan hjælpe til et bedre træk i skorsten.
9. God foring i skorstenen
Hvis røgen bliver afkølet inde i skorstenen, vil en større del af røgen sætte sig som sod. Derfor kan det være en god investering at få skorstenen foret.
10. Usynlig røg fra skorstenen
Røgen skal være næsten usynlig, når den kommer op ad skorstenen. Er den mørk i farven, er det tegn på dårlig forbrænding inde i ovnen.
Stort fokus på partikelforurening
En undersøgelse foretaget sidste år af forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser, at privat brændefyring er en af de største enkelte danske kilder til luftforurening. Ifølge seniorrådgiver ved DTU Jytte Boll Illerup er der derfor også kommet stort fokus på brændeovns-forureningen: »I Danmark og i mange andre europæiske lande er brændeovne kilde til en væsentlig partikeludledning. Derfor er der et stort nationalt ønske om at nedbringe emissionen. Derudover kan der være gener af røgen fra brændeovne i beboelsesområder.« Derfor mener Lasse Rosendahl, at der bør stilles større krav til brændeovnsbrugerne: »Det er ligesom, hvis man købte en motorbåd – den skal man også lære at sejle først.
Der burde være de samme regler for brændeovne.« Hvad kan du selv gøre? Ifølge Lasse Rosendahl er der nogle enkle huskeregler, som alle bør kende, og som gør stor forskel i forhold til at mindske forureningen fra brændeovne. For det første er det vigtigt at fyre med tørt og godt træ: »Man skal lade være med at købe noget billigt bras, som for eksempel er genbrugt fra en gammel bygning og i stedet gøre lidt ud af at finde ordentligt kvalitetstræ.« En anden huskeregel er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med luft ind til forbrændingen. Lasse Rosendahl påpeger, at der er mange, som skruer ned for lufttilførslen til ilden, når det bliver for varmt i rummet. Men det er helt forkert, mener han, for hvis man lukker til for ilten, skaber det større partikeludledning
Selvregulerende brændeovne
Selv om man selv kan lave visse forbedringer, mener både Lasse Rosendahl og Jytte Boll Illerup dog, at én af de bedste løsninger på brændeovnsforureningen er de nye selvregulerende brændeovne. Jytte Boll Illerup har været med til at foretage flere undersøgelser, som sammenligner manuel og automatisk fyring. De har bekræftet, at en manuel fyring i brændeovnen sjældent er hen-sigtsmæssigt: »Det har vist sig, at det er meget svært manuelt at styre brændeovnen optimalt, selv om man gør sig umage.« DTU Kemiteknik – hvor Jytte Boll Illerup er seniorrådgiver – har i samarbejde med brændeovnsproducenten HWAM A/S og med støtte fra Energistyrelsen udviklet en selvregulerende brændeovn. Brændeovnen fungerer sådan, at den selv regulerer lufttilførslen under fyringen, så man hele tiden har den mest optimale forbrænding.
Herudover bipper den, når der skal lægges mere brænde på. Fordelen ved de selvregulerende brændeovne er ifølge Jytte Boll Illerup, at man – ud over at mindske partikelforureningen – opnår en mere jævn varme, og at man bruger mindre brænde. Derfor forventer hun, at den nye type brændeovn især vil være interessant for de brugere, som bruger brændeovnen som supplement til andre varmekilder, da der er penge at spare på brænde:
»Jeg tror, mange vil finde den nye type brændeovne interessant, da den er meget komfortabel at anvende og den høje virkningsgrad vil betyde, at det er muligt at spare op til halvdelen af træforbruget. Derudover vil den appellere til de kvalitetsbevidste.«
Fremtiden for brændeovne
Både Lasse Rosendahl og Jytte Boll Illerup spår, at vi i fremtiden vil se meget mere til de selvregulerende brændeovne. De to forskere er dog uenige om, hvorvidt brændeovnen fortsat vil blive brugt som en egentlig varmekilde i fremtiden. Lasse Rosendahl vurderer, at brændeovne i højere grad vil blive brugt til at skabe en hyggelig stemning: »Jeg tror, at brændeovnen mere bliver et æstetisk projekt end en egentlig varmekilde. Mange kan godt lide ideen om at få lidt spejderliv ind i byen.« Jytte Boll Illerup er ikke enig i denne vurdering: »Brændeovne er i dag en betydelig varmekilde til rumopvarmning i private husholdninger – og det vil de være mange år frem. Den teknologiske udvikling, der sker i disse år, vil også betyde, at brændeovne bliver en langt mere effektiv energikilde, end vi tidligere har set.« Hvorvidt brændeovne fortsat vil være kilde til mere end bare hygge, må tiden altså vise.