Brændeguide: "Tørre" fakta om brænde
Anvendelse af brænde
Det er vigtigt at huske, at brændet næsten skal være helt tørt før du anvender det. Helt optimalt skal det gerne have en max. fugtighed på 20%. Du opnår den korrekte tørhed på max. 20% ved at opbevare brændet over to vintre. Dette gør, at du får en ren forbrænding med klare flammer, samtidig med at du undgår sod og forurening fra brændeovnen.
Forskel på træsorter
Du kan benytte de fleste træsorter som brænde, men der er dog en forskel på brændværdi og pris, alt efter hvilken træsort du vælger. Vi fortæller dig om de forskellige træsorters egenskaber og fordele her.
Bøgetræ
Bøgetræ er en robust træsort, som antændes ved en høj temperatur. Det giver dog en rigtig god varme og mange flotte gløder, som giver en rigtig god stemning. Bøg brænder desuden længe og passer derfor godt til det danske vintervejr med lange og kolde dage.
Bøg er ideelt brænde med sin lange brænd tid.
Egetræ
Egetræ er også en hård træsort, som først fænger an ved en høj temperatur. Det er dog det hele værd, når ilden først får ordentligt fat. Det giver nemlig en rigtig god varme ud i rummet, samtidig med at de smukke gløder og den hyggelige knitren i træen giver en lækker stemning i hjemmet.
Eg er også ideelt brænde med en lang brænde- og glødetid.
Birketræ
Birketræ er en blød træsort, der fanger let an og opvarmer rummet godt. Birketræ er næsten lydløs i sin afbrænding og udvikler samtidig meget lidt røg og få gløder. Det brænder dog med en super smuk flamme og det dufter helt fantastisk. Det samme gælder også for linde- og kastanietræ.
Birk er velegnet til op- og genantænding.
Fyrretræ
Fyrretræ er også en blød træsort, som er afsindig let at få ild og som derfor egner sig rigtig godt til optænding. Med fyrretræ får du desuden en smuk og lysende flamme, som kun giver få gløder. Det samme gælder også grantræ.
Fyr er velegnet til optænding, men afbrænder hurtigt.
Hvis du ønsker en elegant og praktisk opbevaring af dit brænde, så kan du se alle vores smarte brændekurve her.
Korrekt optænding i brændeovn
Når du har valgt hvilket brænde, som ønsker at tænde op med, så skal du til at tænde op i din brændeovn. Du kan se i videoen her, hvordan du tænder korrekt op i din brændeovn.
Kontakt os for mere vejledning
Skulle du have flere spørgsmål, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os her. Vi er fagmænd og står altid klar til at vejlede og rådgive dig.