Brændeovne i skudlinjen
De danske medier har de senere år været fulde af historier om, at flere hundrede danskere årligt dør af røgen fra brændeovne. Med overskrifter som ‘Brændeovne koster lige så mange liv som passiv rygning’ er det lykkedes at skræmme store dele af den danske befolkning. I flere artikler har man kunnet læse, at de sundhedsskadelige partikler i røgen fra brændeovne skulle være kilden til tusindvis af danskeres dødsfald. Og følgelig skulle partikler fra brændeovne være lige så sundhedsskadelige som partiklerne fra dieselkøretøjer.
Hvis man går argumenterne nærmere efter i sømmene, så bliver billedet lidt mere nuanceret. Fyring med rent træ og på den rigtige måde er ikke farligt. Tværtimod. Nye danske og tyske undersøgelser viser, at fyring med træ er betydeligt renere end afbrænding af andre produkter.
Som bekendt anvendes trærøg til rygning af kød og fisk, som på den måde konserveres og smager bedre. På det punkt viser kampagnen mod brænderøg sin svaghed, fordi man sammenligner røgens partikler med de partikler, som trafikken udleder, eksempelvis dieselrøg og afslidte småpartikler fra bildæk. Men det er helt usammenlignelige størrelser. Der er ingen, som ville finde på at udstyre et røgeri med en dieselmotor og så anvende udstødningsgassen til at ryge kød og fisk med.
Undersøgelse fra Det Nationale Center for Miljø og Energi
Det Nationale Center for Miljø og Energi har udført flere undersøgelser af luftforureningen. Undersøgelserne viser kort fortalt, at optagelsen i luftvejene af mikropartikler – typisk fra bilers udstødning – er langt større end samme vægtmængde af partikler fra en brændeovn. Denne kendsgerning overses eller ‘glemmes’ af modstandere af brændeovne. Det vil således sige, at mennesket reagerer helt forskelligt på indånding af brænderøg og indånding af dieselrøg. Den svenske forsker Jacob Löndak fra Lunds Universitet har påvist, at 80 procent af trærøgens partikler udskilles, inden de når ned i lungerne, mens partiklerne fra trafikken sætter sig fast.
En anden væsentlig og miljøvenlig faktor er, at brændeovne producerer lige så meget energi som vindmøller. Hvis man konsulterer Energistyrelsens Energistatistik fra 2010, så fremgår det, at brændeovnene producerer stort set lige så meget energi som vindmøllerne. Og brændeovnene spiller således en stor rolle i bestræbelserne på at bekæmpe drivhuseffekten. Vel at mærke et mål, som er opnået uden nogen form for statsstøtte. Af samme grund vil det være – undskyld udtrykket – helt hen i skoven at lægge en stor statsafgift på brænde, som er svær at administrere og i øvrigt vil ramme socialt skævt.
CO2-neutral energikilde
Brændeovnenes modstandere hævder ofte, at det ikke hjælper på drivhuseffekten at fyre med brænde, fordi der udledes kuldioxid. Modstanderne overser, at de danske skove løbende binder den udledte kuldioxid. Hvert år fældes mellem to og tre millioner ton træ i skovene, men tilvæksten – lig med kulstofbindingen – er endnu større. Fyring med brænde bliver dermed CO2-neutralt. Dette er hverken tilfældet ved fyring med olie eller naturgas. Sidst, men ikke mindst, så producerer og eksporterer Danmark mange gode brændeovne og brændefyr, som lever op til de danske krav til partikeludledning. Til stor glæde for de danske politikere, der som bekendt går ind for begrebet ‘Grøn beskæftigelse’.
Afsendere og skjulte dagsordener
Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvem der står bag modarbejdet af de danske brændeovne. Navnet er Det økologiske Råd. Rådet er ikke en statslig og uafhængig organisation, men derimod en lille privat forening. Det økologiske Råd lyder dog mere som en statslig institution, hvilket har gjort vejen til avisernes spalter særdeles kort. Ikke mindst når budskabet har været, at brændeovne dræber. Som nævnt er rådet en lille privat forening, der er dybt afhængig af midler fra Dansk Energi. Dansk Energi er en paraplyorganisation, der repræsenterer aktører som Dong Energi A/S, SEAS-NVE samt en række elselskaber og fjernvarmeværker. Altså varmeleverandører, som har en klar interesse i at bekæmpe alternative energikilder såsom brændeovne.
Hvis man gennemlæser Det økologiske Råds regnskaber, så findes der flere interessante oplysninger. På side fem erklæres det, at ‘Det økologiske Råd er uafhængigt af privatøkonomiske og organisatoriske interesser og er uden partipolitiske bindinger’. Alligevel kan man via rådets egne årsregnskaber og Dansk Energis hjemmeside konstatere, at Det økologiske Råd har modtaget i alt 7,7 millioner kroner fra paraplyorganisationen i perioden fra 2007 til 2010.
Noget kunne således tyde på, at Det økologiske Råd har interesser i at skabe tvivl om brugen af alternative varmekilder til opvarmning af boligen, som eksempelvis brændeovne.