Fordelene ved elpejse/vandpejse
Hvad er en elpejs?
Er du på udkig efter en pejs uden forbrænding og hvor du ikke behøver en skorsten, så er en elpejs måske lige sagen for dig.
En elpejs kan køre på el eller både el og vand hvor du får illusionen af ægte ild og en helt fantastisk atmosfære i rummet. Elpejsen kaldes af nogle også en vandpejs eller en hybridpejs, da du som sagt kan få modeller, der både bruger vand og el. Dette fungerer ved at vandet går fra flydende form til damp, imens der udsendes et varmt og glødende lys op igennem pejsen. Elpejsene er oftest udstyret med keramisk træ, som ser meget realistisk ud. Det kan være svært at fornemme før man ser det i virkeligheden, men når man først ser det, så er man slet ikke i tvivl om den super hyggelige og smukke effekt en elpejs kan give til hjemmet. En elpejs er desuden utrolig nem at starte op – du fylder blot vand på tanken og tænder pejsen på den medfølgende fjernbetjening.
I denne artikel har vi valgt at fokusere på 3 forskellige elpejse, som vi også har stående i vores showroom på Industrivej Syd 3 i Herning. Du er selvfølgelig mere end velkommen til at komme og se dem i virkeligheden. Vi står altid klar til at hjælpe dig, så du finder det helt rigtige valg til dit behov.
Faber Silverton Basket
Den første elpejs, som vi vil fortælle lidt om her, er Faber Silverton Basket Elpejsen fra Dimplex. Den lille og smarte elpejs består af en kurv med stykker af keramisk brænde, som kan stables, så det ligner noget fra en traditionel, åben pejs. Du kan placere Silverton Elpejsen lige hvor du ønsker i rummet, så længe at der er adgang til et strømstik. Du vil dog opleve et mere realistisk udtryk, hvis du stiller Silverton i en kamin af eksempelvis mursten. Her vil den virkelig komme til sin ret og give en hyggelig stemning med sine flotte og virkelighedstro ”flammer”.
Silverton Elpejsen er utrolig enkel at opsætte og starte. Pejsen kræver kun tilslutning til strøm og påfyldning af vand i vandtanken, som uden besvær kan tages op af elpejsen. Herefter starter du blot pejsen og styrer ”flammerne” via den medfølgende fjernbetjening.
Faber LF-E01 Elpejs
Den væghængte LF-E01 elpejs fra Faber er et topmoderne pejsemøbel, som har den nyeste hybridteknologi baseret på vand og el. LF-E01 elpejsen giver et autentisk flammebillede fra alle vinkler. Elpejsen kræver intet andet end vand og tilkobling til strøm. Det elektroniske system giver vanddampene en virkelighedstro røg- og flamme effekt. Du kan tilmed køre hånden igennem flammerne uden at forbrænde dig, hvilket gør det til en meget børnevenlig løsning at have i hjemmet.
LF-E01 elpejsen kan bruges flere steder i indretningen, hvor den med garanti vil skabe en hyggelig og helt fantastisk stemning i et hvilket som helst rum. Denne elpejs fra Faber findes desuden i både sort og hvid, så du kan vælge en farve, som passer ind i lige din indretnings stil.
Magic Fire Mistero Elpejs
Vores tredje bud på en lækker elpejs, er Mistero fra Magic Fire. Mistero er det nyeste skud på stammen og findes i tre forskellige størrelser, så du med garanti kan finde en model, der passer ind i din indretning. De tre modeller hedder Mistero 500, Mistero 1000 og Mistero 1500, hvilket refererer til bredden på pejsene, som henholdsvis er omkring 500 mm, 1000 mm og 1500 mm. I butikken i Herning har vi den mindste model, Mistero 500, udstillet. Så kom endelig ned og se pejsen i virkeligheden, så kan vi også give dig den bedste vejledning og råd inden dit køb.
Mistero elpejsen fra Magic Fire benytter også den nytænkende og topmoderne teknologi, hvor den kan kører på vand og el, så du slipper for at bruge gas og bioethanol. Her fylder du også blot vand i tanken, som går fra flydende form til damp. Dette giver illusionen af røg, imens lyset der stråler op igennem dampen får det til at ligne ægte ild. Elpejsen er utrolig nem at tænde og du kan samtidig justere højden på flammerne med den tilhørende fjernbetjening.
Fordelene ved en elpejs/vandpejs
Der er mange fordele ved at investere i en elpejs, men her er en opsummering af nogle af fordelene:
- 100% sikker for børn og voksne – ingen ægte ild.
- Realistisk flamme- og røgeffekt.
- Ingen røg og dermed ingen skorsten nødvendig.
- Utrolig nem styring og opsætning – kræver kun vand og tilslutning til stikkontakt.
- Godt indeklima og ingen luftgener.
Du kan se alle vores elpejse her.
Ønsker du råd og vejledning omkring elpejse?
Hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal vælge eller har du blot nogle spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte os her.