lugt fra brændeovn årsager


Hvorfor lugter min brændeovnen eller pejs?

 

Oplever du at din nye eller brugte brændeovn lugter, eller at der kommer røg i rummet? Vi har her samlet nogle gode råd til at undgå det.


Lugt eller røg fra brændeovnen har ofte en af følgende årsager

 

Den første årsag til lugt, når du tænder op i din brændeovn, kan være at brændeovnen er ny. Hvis pejsen eller brændeovnen ikke tidligere har været i brug, skal Senotherm malingen først sætte sig, hvilket sker ved de første par fyringer. Derfor anbefaler vi, at du altid husker at lufte godt ud, når du fyrer op i brændeovnen første gang, så du slipper for lugten, der kan opstå.

Den anden årsag til lugtgener, når du bruger din brændeovn, kan skyldes at røgen fra brændeovnen ikke suges effektivt væk via skorstenen, hvilket kan afhjælpes med en røgsuger, eller at pakningsnoren rundt om brændeovnens låge ikke er 100% tæt. Skyldes lugten og evt. røggener i rummet at pakningssnoren ikke er tæt, anbefaler vi at du skifter snoren. Her er det vigtigt, at du vælger en pakningssnor med samme diameter som den forrige, for at sikre, at lågen lukker korrekt. Pakningssnoren kan skiftes af en håndværker, eller du kan selv gøre det.

 

Røgsugere kan afhjælpe røg i rummet fra brændeovnen

 

Skyldes lugt eller røg fra brændeovnen, at der ikke er ordentligt træk i skorstenen, kan du anskaffe en røgsuger, som hjælper skorstenen til at opnå det nødvendige aftræk. Et godt træk i skorstenen er nødvendigt for at røgen kan komme væk, og et dårligt træk kan risikere at blokere røgen i at komme effektivt væk via skorstenen, så det i stedet skubbes tilbage ud i det rum, hvor brændeovnen står. Røgsugeren er både god til skorstene uden meget træk, men kan også afhjælpe gener, hvis brændeovnen er tændt, mens det blæser meget. Det er desuden en fordel med en røgsuger, da den er velegnet til optænding i pejsen eller brændeovnen, fordi den hjælper med et ekstra godt træk i skorstenen fra start.

 

Fyring i en brændeovn, som har stået stille

 

Fyrer du op i en brændeovn eller pejs, som ikke har været brugt i en længere periode, er det meget normalt at den lugter første gang. Der ligger typisk en masse støv udenpå og inde i pejsen, som skal brændes væk inden brændeovnen igen brænder uden lugtgener. Derfor anbefaler vi ligeledes, at du husker at lufte ud, første gang du tænder brændeovnen i den nye sæson.

 

For den bedste forbrænding, bør du altid følge disse regler, når du fyrer i din pejs eller brændeovn:

 

  • Sørg for at brændeovnens spæld er åbent fra start
  • Brug altid tørt træ (under 18 % fugtighed) - vådt eller fugtigt træ giver en dårlig og usund forbrænding
  • Lav et bål, som brænder oppefra og ned – Se fyringsguiden
  • Det er vigtigt at få en høj temperatur så hurtigt som muligt, for den bedste forbrænding

 

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål om brændeovne og aftræk i skorstenen.


Tilbage til Pejsebibliotek